|
Kursus i Proceskonsultation … hvis du vil videre end coaching og lære, hvordan du engagerer og udvikler hele organisationen på én gang!
Proceskonsultation er morgendagens spidskompetence for dig, der arbejder med organisations- og kompetenceudvikling – uanset om du er intern eller ekstern konsulent, coach, HR-medarbejder, leder eller lignende.
Coaching er med rette blevet et populært begreb i de senere år. Det er en meget effektiv metode, især når man arbejder med udvikling af enkeltpersoner og mindre grupper. Hvis din opgave er at skabe sammenhæng, ejerskab og effektivitet af hele organisationens udviklings- og forandringsprocesser, er proceskonsultation imidlertid den bedste fremgangsmåde.
Proceskonsultation bygger på en humanistisk tilgang til organisations- og kompetenceudvikling. Metoden har sine rødder solidt plantet i praksis og årtiers forskning inden for bl.a. organisationsudvikling, organisationspsykologi, sociologi, kommunikationsteori, erfaringsbaseret læring, voksenpædagogik samt systemisk tænkning.
Learning Zone og MetaManagement har i fællesskab udviklet et nyskabende og praksisorienteret kursus i proceskonsultation. Kurset baserer sig bl.a. på metoder og modeller, der er udviklet af en række internationalt anerkendte kapaciteter på området bl.a. Edgar Schein, Peter Block, Will Schutz og John Heron.
Udbytte af kurset
Kursusforløbet giver dig en grundig indføring i proceskonsultation som udviklingsværktøj. Du får indsigt i filosofien bagved proceskonsultation og du stifter bekendtskab med praktiske værktøjer, der er brugbare i forbindelse med en lang række forskellige HR-, uddannelses- og udviklingsopgaver.
Du lærer bl.a.:
-
at observere og forstå de komplekse dynamikker, spil og processer, der på godt og ondt foregår i alle organisationer.
-
at skabe et solidt fundament for udviklings- og forandringsprocesserne og sikre den nødvendige balance mellem indhold, samspilsprocesser og slutresultater.
-
at frigøre, aktivere og videreudvikle organisationens egne ressourcer, så den selv kan løse sine problemer.
-
at engagere hele organisationen i selv at tage ansvar og ejerskab af de ændringer, der skal gennemføres.
Kursets opbygning
Kursusformen bygger på "learning by doing" og der kræves en aktiv indsats af deltagerne igennem hele forløbet. Kurset er bygget op omkring forudgående læsning af kursusmaterialet, dialog, korte teoretiske oplæg, øvelser, hjemmeopgaver og "levende cases" i form af et udvalgt organisationsudviklingsprojekt, som hver deltager er i gang med. Mellem modulerne får deltagerne en times individuel telefoncoaching.
Målgruppe
Kurset henvender sig til HR-folk, personale- og uddannelsesansvarlige, konsulenter, ledere, team- og projektledere, coaches, mentorer og undervisere i såvel offentlige som private virksomheder.
Pris
Kursusforløbet koster 18.000,- kr. ex. moms pr. deltager. Prisen inkluderer materialer, forplejning samt overnatning på modul 1 og 3. Der skal være min. 10 deltagere pr- hold
Tid og sted
Kurset består af tre moduler (4 dage i alt) afviklet med cirka en måneds mellemrum. Tid: Efter aftale Sted: Efter aftale
Kursusforløb i hovedtræk
Modul 1:
Proceskonsultation – udgangspunkt og grundtanker
Formålet med dette modul er, at du får en teoretisk og praktisk indføring i proceskonsultation som begreb. Der arbejdes bl.a. med følgende emner:
- Proceskonsultation – filosofi og definition
- De vigtigste principper for proceskonsultation
- Anvendelsesmuligheder for proceskonsultation
- Proceskonsultation og andre konsulentroller
- Proceskonsulentens værktøjskasse – overordnet introduktion
Modul 2:
Proceskonsulentens vigtigste værktøjer – kommunikation og dialog
Formålet med modul 2 er, at du får trænet proceskonsulentens basisværktøjer. Du kommer til at arbejde intensivt og aktivt med:
-
Systemisk tænkning
-
Kommunikation, sprog og dialog
-
Mentale modeller, metaforer og storytelling
-
Empati og professionelt nærvær
-
Spørgeteknikker, Appreciative Inquiry og "de gode spørgsmål"
-
Aktiv lytning og feedback
Modul 3:
Proceskonsultation i praksis
Formålet med modul 3 er, at du får klarhed over, hvordan du kan bruge proceskonsultation i forbindelse med organisatoriske uddannelses-, udviklings- og forandringsprojekter. Det kan f.eks. dreje sig om:
- Organisationsudvikling
- Forandringsledelse og omstillingsprocesser
- Kompetenceudvikling
- Leder- og teamudvikling
- Implementering af coaching- og mentoringprogrammer
Kursusarrangører:
Kurset udbydes af MetaManagement og Learning Zone i fællesskab. Underviserne har mange års praktisk erfaring med at arbejde som proceskonsulenter i en række forskellige organisatoriske sammenhænge. De underviser i Proceskonsultation på universiteter og handelshøjskoler i ind- og udland, ligesom de deltager i forskningsprojekter om forskellige aspekter af rådgivning, organisations- og kompetenceudvikling.
Underviserne er specialister på hver deres kompetenceområder, men arbejder alle ud fra "en systemisk tankegang".
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere information på e-mail info@learning-zone.dk eller på tlf. 2178 1484.
|